POINT 660

Det er ikke mange steder i Grønland hvor man kan komme op på indlandsisen. Men det er muligt at køre fra lufthavnen ind til et sted kaldet punkt 660, hvor man kan komme ind og gå på selve isen. Navnet referer til at stedet ligger 660 meter over havets overflade. Da vejen blev anlagt gik den til kanten af isen, men afsmeltning på grund af klimaforandringerne, har fået isen til at trække sig tilbage. Der hvor isen nåede til før, er der nu store bunker af jord, ler og grus, kaldet moræner, man går hen over for at komme til indlandsisen.

Det er en speciel oplevelse når man sætter foden på indlandsisen, hvis man tænker på den er  over 2000 km fra syd til nord og over 400 km bred fra vest- til østkyst. På det højeste sted på midten er isen ca. 3 km over havets overflade. Altså ca. 2,5 km højere end når man står ved point 660. De lokale turoperatører kører dagligt ture dertil. 

Book et værelse på Hotel Kangerlussuaq

Du kan booke et værelse online på vores hotel, og har du særlige behov, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på telefon (+299) 84 11 80 eller sende os en mail på kangbook@mit.gl.